En ny måde
Vi lever i en kultur, hvor kroppen bliver set som et middel til at nå sindets mål – og menstruationscyklussen kun handler om fertilitet.
I virkeligheden er din krop og cyklus en vejviser til at forstå dig selv, hvordan du vil leve dit liv og til at kunne nyde din hverdag.
At lære dét er ikke et quick fix, men en evne, der skal oparbejdes og trænes.
Hvad er det for noget?
Kropsterapi er en terapeutisk retning, hvor du lærer at forstå sammenhængen mellem din fysiske krop, følelser og tanker.
Min behandlingsform er en blanding af blid manuel behandling – hvor jeg løsner og afspænder den fysiske krop – og guidance ind i din indre verden af tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
I sessionerne lærer du, hvordan du kan mærke dig selv indefra i hverdagen – og jeg støtter dig i at forløse de gamle følelser og ubevidste fortællinger, som fastholder dig fra kontakten til dig selv.
Cyklusbevidsthed er en ramme til at forstå, hvordan hele din oplevelse af livet formes af din cyklus.
Din cyklus består af fire arketypiske faser (vinter, forår, sommer og efterår), som alle har sine styrker og udfordringer.
Når du forstår det og lærer at arbejde sammen med dem, kan alle faserne blive en kæmpe fordel – ja, selv din “PMS”. Og du vil forstå den dybere årsag til de udfordringer, du kan opleve med din cyklus.
Med øvelse bliver din cyklus, og særligt din menstruation, dit vigtigste redskab til at føle dig forankret i dig selv hver dag. Og for hver cyklus vil du kende dig selv lidt bedre.
Aflæring af det gamle
For at kunne stole på din krop og cyklus, skal du aflære de gamle vaner, du har med dig fra din barndom og kultur.
Vaner med at undertrykke dine følelser (indtil de eksploderer), at overfokusere på ydre outcomes – og hele tiden at skulle være igang og præstere.
I sessionerne går vi et dybt spadestik ned i at slippe de gamle vaner, der afholder dig fra at mærke dig selv i hverdagen.
Og du får redskaber til at bevare kontakten i hverdagen – og bruge din hverdag aktivt til at forstå dig selv dybere.
Opbygning af et nyt fundament
For at kunne slippe dine gamle vaner, skal der opbygges noget nyt.
En ny måde at føle dig tilstrækkelig og tryg i livet.
Det handler om at skabe en dyb grounding i dig selv, så du ikke bliver revet med af dine omgivelser eller styres af ydre og internaliserede forventninger og krav.
Til sessionerne lærer du at mærke og forstå din krops signaler og du får konkrete redskaber, som du kan bruge i din hverdag.
Du lærer at lægge mærke til de forskellige tilstande, din cyklus skaber i dig, og hvordan du kan bruge dem til at mærke dig selv, stå ved dig selv og prioritere dig selv.
Det siger mine klienter
Hos Ida er der plads til at være præcis, som man er. Med den krop, de tanker og den historier man nu engang har.
“Jeg har haft fornøjelsen af Idas nærvær i et stykke tid nu, og det har været en fantastisk oplevelse, jeg ikke har villet være foruden.
Ida er en af de mest lyttende og empatiske mennesker, jeg nogensinde har mødt. Hun har en dyb og naturlig forståelse af kroppen og sindets sammenhæng og formår på kærlig vis at forklare fysiske og følelsesmæssige udfordringer. Fra dag et af blev jeg budt velkommen med åbne arme og et varmt smil, og jeg ser altid frem til vores næste møde. Jeg har nemlig for første gang i mit liv kunnet mærke, hvordan behandlingerne har haft en positiv indvirkning på mit liv.
Ida stiller sig altid til rådighed, hvis jeg har brug for sparring, og jeg kan på det varmeste anbefale Ida som kropsterapeut, hvis du skulle stå tilbage med nogle udfordringer i dagligdagen”
Vera
24 år, studerende
Jeg startede hos Ida, da jeg var et sted i mit liv, hvor jeg ikke længere kunne mærke mig selv eller forstå mine følelser, og desperat havde brug for ’et eller andet’ som jeg ikke selv kunne sætte ord på.
Gennem Idas behandlinger fik vi åbnet op for alle de ting, som jeg gennem tiden havde undertrykt i kroppen og gemt væk. Jeg lærte at stå op for mig selv igen, sige mine meninger og fortælle andre, når de overtrådte mine grænser. Ida hjalp mig med at navigere i mine følelser og sammen fandt vi frem til, hvor alle de ukontrollerede følelser kom fra, og at det var okay, at jeg følte som jeg gjorde.
Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg fandt frem til Ida, for hendes behandlinger har været uundværlige og hendes værktøjer hjælper mig stadig hver dag. Ida hjalp mig hjem til mig selv igen.
Frederikke
ingeniør
Har du et spørgsmål til Mig
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig. Jeg svarer inden for 24. timer.

